Søsterloge nr. 92 Stjernen's historie
I september 2005 tog tre eksmestre, søster Helga Hjørnholm Sørensen, søster Birthe Samsøe-Schmidt og søster Ruth Lodberg, alle søsterloge nr. 27 Heden, initiativ til dannelse af en ny søsterloge i Herning.
Søsterloge nr. 27 Heden havde på det tidspunkt 136 søstre og rent fysisk var pladsen blevet for trang i Ordensbygningen, Mindegade 10.
Den 29. april 2006 blev Odd Fellow Foreningen Stjernen, ved en højtidelig instituering foretaget af Storlogens Embedsmænd en realitet og følgende Styrelse blev indsat:
Formand søster eksmester Helga Hjørnholm Sørensen. Sekretær søster eksmester Birthe Samsøe-Schmidt. Kasserer søster eksmester Ruth Lodberg. Inspektør søster Ane Marie Siggaard Pedersen. Vagt søster Bente Damsgaard. Kapellan søster Lis Andersen.
Odd Fellow Foreningens første møde blev afholdt torsdag den 3. maj 2006, hvorefter der afholdtes møde 1. torsdag i måneden i tiden frem til instituering og installation af søsterloge nr. 92 Stjernen i oktober 2007. Odd Fellow Foreningen Stjernen talte 63 søstre.
Den 30. april 2007, blev der til Storlogen, afsendt ansøgning om instituering og installation af endnu en søsterloge, den 92. i Danmark.
Den 13. oktober 2007, institueredes søsterloge nr. 92 Stjernen med efterfølgende installation af følgende embedsmænd: Overmester søster Helga Hjørnholm Sørensen. Undermester søster Iben Elisabeth Brock. Sekretær søster Henny Nørgård Lindeberg. Kasserer søster Ulla Arvad Garde. Skatmester søster Grete Møller. Fung. eksmester søster Ruth Lodberg.
Søsterloge nr. 92 Stjernen talte ved sin installation 62 søstre. Søsterloge nr. 92 Stjernen afholder møde 1. og 3. torsdag i Ordensbygningen, Mindegade 10, 7400 Herning